Lampeskærm - Beths galleri

Beths
Galleri
Gå til indhold
Efteråret er sammen med oktober måned 2016 rigtigt sat ind. Solen går tidligt ned i vest. De korte dage er begyndt!
De  korte dage betyder, at der ikke er mange timer at få noget dagslys. For  mig er lyset vigtigt. Jeg søger derfor enhver lejlighed til at komme  uden for, for at få frisk luft og se omgivelserne i dagslys.

Når  først der er mørkt i stuen er det rart at kunne trykke på knappen til  lampen. Det er nødvendigt hvis jeg skal læse eller lave håndarbejde. Men  når det først stunder hen mod sengetid, er det godt for mig at have  dæmpet lys og lyde. Lukke dagen af stille og roligt.
Nogle dyr går i hi om vinteren. De samler  forråd så de kan klare sig til foråret og alt liv vågner. Fik du samlet  forråd til vinteren? Jeg har samlet mig et dejligt mentalt forråd.  Sommeren har været fantastisk med mange skønne oplevelser. Jeg har været  på stranden mange gange denne sommer. Den friske luft og lyset på  stranden holder jeg enormt meget af, uanset om det er ved havet eller  fjorden.
Jeg har hæklet en lampeskærm. På den har jeg fæstnet fund fra stranden; rur, krabbeklo, hjerte-  og blåmuslingeskal og en enkelt sten med hul. Lyset og fundene kan lede  mine tanker tilbage til de dejlige oplevelser sommeren gav mig. Det  giver en ro i hoved og krop.
info@bethsgalleri.dk
Tilbage til indhold