Siddehynde - Beths galleri

Beths
Galleri
Gå til indhold
Siddehynde
Denne siddehynde er lavet til det formål, at have det behageligt på fx skovtur.
Weekenden  den 1. til 2. september 2018 var jeg på tur sammen med min Fars  familie. Efter en ekstrem tør sommer, kom der lidt regn, og hvem vil  ikke gerne kunne sidde tørt på fx bænkene, når man er på tur?  Siddehynden levede fuldt ud op til formålet. Heldigvis var vi beriget  med endnu en solrig weekend. En fantastisk sensommer weekend i det fri.

Materialer og metode
Jeg har brugt MOR AASE raggegarn (80% ULD og 20% NYLON). Jeg har brugt fra to nøgler og hæklet med hæklenål nr. 6, stangmasker. 25 masker og 23 cm højt. Hynden består af fire "lapper" hæklet direkte på hinanden.
Det hæklede stykke er lagt sammen med et stykke foerstof og TABLE RUNNER: Forside =polyurentan
Bagsiden = 100% polyester.
Mellem det hæklede stykke og foerstoffet og TABLE RUNNER er et stykke liggeunderlag.
Maj 2020 lukkede skolerne op efter COVID-19 nedlukning. I denne forbindelse skulle mit barnebarn, der på det tidspunkt gik i børnehaveklasse, undervises udenfor siddende på jorden. Derfor lavede jeg denne siddehynde til ham. Siddehynden er lavet på samme måde som den anden jeg har vist her på siden.
I forbindelse med Greve Museums udstilling CoviDesign, som startede den 28. november 2020, er siddehynden nu til at se på museet.
COVID-19 nedlukning for 2. gang i 2020 blev en kendsgerning den 16. december 2020. For alle tilfældes skyld, har jeg urustet min svigerinde med dette siddeunderlag. Under alle omstændigheder venter vi på, at få realiseret min mands og min julegave til min svoger og svigerinde i 2021: en gåtur i Nordsjælland. Og her kan vore siddeunderlag bruges. Min svoger må blive stående ... Arrrgh, måske han også får et ;0)
info@bethsgalleri.dk
Tilbage til indhold